Outlandish og den gode vilje
Outlandish - Vellykket integration?
Outlandish, der netop nu er på TV2 i “Hvem vil være millionær?”, har storsindet valgt at donere en eventuel gevinst til organisationen “Danish Muslim Aid“. Pengene skal angiveligt bruges til at bygge brønde i fattige egne af verden.
Det lyder da alt sammen meget fint, og Outlandish er jo tre kernedrenge, der forstår at charmere alle med deres hippe udseende og iørefaldende popmusik. Mønstereksempler på, at integrationen kan lykkes. Ikke også?
Men hvad ligger der egentlig bag en organisation, der kalder sig “Danish Muslim Aid”? Navnet indikerer jo, at islam på én eller anden måde indgår i hjælpearbejdet. Indikerer navnet, at hjælpen kommer fra en erklæret muslimsk organisation, men at man i øvrigt er villig til at bygge brønde hos alle værdigt trængende deres religiøse overbevisning underordnet? Eller indikerer navnet, at organisationen kun ønsker at hjælpe værdigt trængende, hvis de er muslimer?
Mens vi overvejer dét, kan vi genopfriske hukommelsen: Outlandish deltog i et juleshow på DR tilbage i 2006. Dér nægtede kernedrengene at stå på scenen samtidig med den norske sangerinde Herborg Kråkevik, da hun angiveligt ikke levede op til de muslimske krav om “ærbarhed”. Noget med lidt for lidt tøj på (bare skuldre/arme). En artikel om sagen hér: http://www.berlingske.dk/kultur/dr-fjernede-bare-skuldre-outlandish
DR bøjede sig forøvrigt mere eller mindre for gruppens krav.
Isam B – gruppens absolutte frontfigur – er forresten ham, der sendte en gave til en fængslet terrorsigtet og støttede ham med ordene “Hold ud” og “typisk dansk racisme“.
To af Outlandish’ tre medlemmer er muslimer. Den tredie har latinamerikansk (katolsk) baggrund.
Det lykkedes ikke gruppen at vinde nogen penge til “Danish Muslim Aid” i denne omgang, selvom det antydes på organisationens hjemmeside, men mon ikke vore “velmenende” TV-stationer giver dem en chance i en anden sammenhæng?
27. marts 2010 kl. 20:16
Ejh nu må du sgu lige tage dig sammen! At Outlandish donerer penge til Danish Muslim Aid skal de ikke hænges ud som terror-støttere eller andet gøgl! Det var en renhjertet gave som de ønskede at give; en brønd til verdens fattige mennesker – og ikke bomber til Al-Qaeda.. Endnu engang bedømmer du det ud fra ordet “MUSLIM” – ikke en overraskelse at dømme alle muslimer værende dræbermaskiner – en stor skam..
27. marts 2010 kl. 20:18
Og ja – de ønskede ikk at optræde sammen med hende pga. hendes påklædning..
Hvis man finder det krænkende at nævne hendes påklædning er det på samme måde også krækende at nægte en person at deltage i militæret pga. hendes påklædning!
18. maj 2010 kl. 12:30
CITAT: “Indikerer navnet, at hjælpen kommer fra en erklæret muslimsk organisation, men at man i øvrigt er villig til at bygge brønde hos alle værdigt trængende deres religiøse overbevisning underordnet? Eller indikerer navnet, at organisationen kun ønsker at hjælpe værdigt trængende, hvis de er muslimer?”
Det kunne man jo f.eks. opklare ved at henvende sig til dem – eller man kunne gå ind på deres hjemmeside.
I deres formålsparagraf står bl.a.:
“Danish Muslim Aid har til formål:
…
· at virke for medmenneskelighed, samarbejde og god sameksistens blandt alle racer, folkeslag og religioner,
…”
Hvordan kan man i øvrigt sikre sig, at en brønd kun bruges af folk fra en religion??
I øvrigt kunne man jo have nævnt, at den “terrorsigtede” som Isam B støttede blev frikendt! Hvorefter politiet mente de fandt nye beviser – trak ham igennem endnu en retssag – hvor han blev frifundet igen!
18. maj 2010 kl. 12:38
Mikele, jeg synes, du skal nævne bare ét projekt, støttet af Danish Muslim Aid, der ikke er rettet mod et muslimsk land/muslimsk område/muslimsk befolkning – så tager vi den derfra…