Jens' blog

Danmark bruger over 15 milliarder kroner om året på ulandsbistand. Vi er blandt topscorerne blandt verdens i-lande, når det drejer sig om ulandsbistand i forhold til BNP. Danmark er altså blandt verdens allermest “gode” lande.

Eller er vi nu også det? Hvis det nu viser sig, at ulandsbistand direkte skader størstedelen af befolkningerne i de lande, vi smider penge efter, er vi så “gode”, eller er vi i virkeligheden onde?

Bistandskronerne administreres af en række organisationer, der beskæftiger mennesker både herhjemme og i modtagerlandene. Der er altså en gruppe mennesker, der får deres daglige udkomme ved at være professionelle “gode mennesker”. Og det er jo fint nok, at statsmagten tvangsindkradser skattekroner for efterfølgende at donere dem til angiveligt “gode” formål samtidig med, at nogle af vore medborgere får finansieret muligheden for selvrealisering, mens man “hjælper de fattige nede i Afrika”. For tænk, hvis disse medborgere herhjemme skulle tvinges til at arbejde i en simpel produktionsvirksomhed, der via eksport skraber penge hjem til Danmark, så statsmagten efterfølgende kan beskatte medarbejderne og rundhåndet omfordele disse penge. Nej, det går ikke. Dét siger sig selv. Vi lever jo i et “velfærdssamfund”, så selvfølgelig skal der være plads til, at du og jeg finansierer, at tusindvis af mennesker kan “realisere sig selv” med “uegennyttigt” arbejde. Altså lige bortset fra, at det skaffer dem deres udkomme, så helt uegennyttig kan deres indsats vel næppe siges at være?

Og så er der alle de danske virksomheder, der hiver nogle af donorkronerne hjem til Danmark igen, når modtagerlande tvinges til at købe dansk for donorpengene. Og det er jo også fint nok. Ikke? En ren win-win situation, når vi både kan føle os som “gode mennesker” samtidig med, vi er med til at sikre danske arbejdspladser. Dødsmart. Altså hvis man ikke er en virksomhed i modtagerlandet, der pga. de ulige vilkår fratages muligheden for at levere de varer og tjenesteydelser, der er behov for i hjælpeprogrammerne. For dem er det ikke så dødsmart. Til gengæld mødes de af toldmure, når de forsøger at eksportere på markedsvilkår til i-landene. For vi vil jo hellere have vores sukker produceret med roer, og med enorm EU-støtte, nede på Lolland, end vi vil give sukkerproducenterne i ulandene fair vilkår. For tænk, hvis de fik mulighed for at tjene deres penge selv. Så var der jo slet ikke behov for at smide ulandsbistand i hovedet på dem, og så tvang vi jo en masse mennesker i vor del af verden til at finansiere deres ønske om selvrealisering via almindelige jobs. Så det går ikke. Vi vil meget hellere have EU-subsidierede skodbananer fra tidligere franske kolonier end klasse A-bananer fra andre lande på hylderne i supermarkedet. Sådan er dét!

Og så har vi vores våbenindustrier. De skal også overleve. Og i disse fredelige tider, hvor Sovjetunionen ikke længere eksisterer, er det jo dejligt, vi kan sende penge til ulandene, så de kan købe lidt våben hos os i-lande og efterfølgende slå hinanden ihjel dernede i de varme lande. Så er alle glade. Vi får solgt lidt våben, og får samtidig holdt befolkningstilvæksten lidt under kontrol dernede. Og så har de heller ikke så megen tid til at spekulere over, hvorfor vi gør alt for at forhindre dem i at producere og eksportere på markedvilkår.

Nu kan ovenstående måske opfattes som om, jeg har et problem med, at vi bruger over 15 milliarder kroner om året på ulandsbistand. Det er ingenlunde tilfældet. Jeg synes, det er fedt, vi kan fylde diverse despoters og deres familiers private lommer 0g sikre arbejdspladser i “godhedsindustrien” samtidig med, at vi alle får god samvittighed. Så er alle glade. Altså lige bortset fra befolkningerne i de lande, hvis evne til at klare sig selv, vi totalt smadrer med vor “bistand”. Men det er jo bare nogle skide negre nede i Afrika, så “who gives a shit?”

Fakta: Størstedelen af Afrika har et klima der tillader høst af afgrøder fire gange årligt.

Fakta: Afrika har potentiale til at kunne brødføde resten af verden.

Fakta: Afrika har potentiale til at være selvforsynende med alle nødvendige råstoffer.

Fakta: Afrika har nogle af verdens allerstørste forekomster af de vigtigste råstoffer.

Fakta: Mange “indfødte” NGO’er i ulande forsøger at få os til at stoppe med bevidstløst at smide donorpenge ind i deres i forvejen smadrede økonomier, da de mener, disse penge skader mere end de gavner.

Fakta: Store dele af bistandsmidlerne ender i lommerne på eliten i modtagerlandene. Det kunne være fint nok, hvis pengene så fik lov at arbejde i modtagerlandene, men det sker sjældent. I stedet gemmes pengene af vejen på skjulte konti i f.eks. Schweiz og bruges alene til at give magthaverne i modtagerlandene et luksusliv.

Fakta: Tusindvis af mennesker arbejder professionelt i “godhedsindustrien”. En stor del af bistandsmidlerne ædes således op af administration og bureaukrati.

Fakta: Den faste forbindelse over Storebælt  kostede lidt over 20 milliarder kroner.

Fakta: Den danske folkeskole er slidt helt ned, men der er ikke penge til forbedringer.

Fakta: Det danske sygehusvæsen, der forresten er blandt verdens allerdyreste, er totalt nedslidt, men der er ikke penge til forbedringer.

Fakta: Danmark har et af verdens højeste skattetryk, hvilket blandt alle ikke-socialister erkendes som et kæmpeproblem for fremtidens finansiering af velfærdssamfundet – men der er tilsyneladende ikke råd til at sænke skattetrykket.

Fakta: Danskeres brug af Facebook i arbejdstiden koster hvert år samfundet 11 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Hvis vi nu – i stedet for at surfe privat på internettet i arbejdstiden – leverede dén vare, vi rent faktisk bliver betalt af vor arbejdsgiver for at levere, kunne de sparede penge stort set finansiere ulandsbistanden.

Dette indlæg blev skrevet tirsdag, 16. marts 2010 kl. 12:08 og er gemt i Afrika, Erhverv, Politik, Velfærd. Du kan følge kommentarerne til indlægget via følgende feed RSS 2.0. Du kan efterlade en kommentar, eller sende trackback fra din egen side.