Arkiv for kategorien ‘Indvandring’

En mand med nosser

onsdag, 21. april 2010

En sådan er f.eks. palæstinenseren Wissam Freijeh, der i januar blev idømt 10 års fængsel for drabsforsøg, efter han forsøgte at myrde mindst to totalt sagesløse personer i Rosengårdscentret i Odense. De skulle dø af én eneste grund: De var israelere – og sådan nogle kan Wissam Freijeh ikke lide.

At dømme efter den opbakning, vor palæstinensiske kernegut får – bl.a. via støttegruppen på Facebook – er Wissam Freijeh ikke den eneste, der ansér en død israeler for en god israeler: Over 200 mennesker har fundet det rimeligt at melde sig ind i støttegruppen, hvor Wissam Freijeh – udover at roses for sine angivelige testikler – også får følgene ord med på vejen: “En modig mand“, “en rigtig mand“, “en mand, man ser op til” osv.

Men som det socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense, Mohammed Mansour, så frejdigt mener, “at Facebook-gruppen blot viser sympati for Wissam Freijeh som person. Ikke for hans handlinger“. De er nu nogle værre skælme, de hersens socialdemokrater.

Skal vi gætte på, at Isam B fra Outlandish også sender denne trosfælle bag tremmer lidt moralsk opbakning?

Danmark er et dejligt land – særligt efter vi er blevet beriget med tusindvis af søde, rare palæstinensere, der alle bidrager til fællesskabet og som alle støtter op om de værdier, vi i dette land hylder som essentielle efter århundredes kamp.

Outlandish og den gode vilje

mandag, 15. marts 2010

Outlandish - Vellykket integration?

Outlandish, der netop nu er på TV2 i “Hvem vil være millionær?”, har storsindet valgt at donere en eventuel gevinst til organisationen “Danish Muslim Aid“. Pengene skal angiveligt bruges til at bygge brønde i fattige egne af verden.

Det lyder da alt sammen meget fint, og Outlandish er jo tre kernedrenge, der forstår at charmere alle med deres hippe udseende og iørefaldende popmusik. Mønstereksempler på, at integrationen kan lykkes. Ikke også?

Men hvad ligger der egentlig bag en organisation, der kalder sig “Danish Muslim Aid”? Navnet indikerer jo, at islam på én eller anden måde indgår i hjælpearbejdet. Indikerer navnet, at hjælpen kommer fra en erklæret muslimsk organisation, men at man i øvrigt er villig til at bygge brønde hos alle værdigt trængende deres religiøse overbevisning underordnet? Eller indikerer navnet, at organisationen kun ønsker at hjælpe værdigt trængende, hvis de er muslimer?

Mens vi overvejer dét, kan vi genopfriske hukommelsen: Outlandish deltog i et juleshow på DR tilbage i 2006. Dér nægtede kernedrengene at stå på scenen samtidig med den norske sangerinde Herborg Kråkevik, da hun angiveligt ikke levede op til de muslimske krav om “ærbarhed”. Noget med lidt for lidt tøj på (bare skuldre/arme). En artikel om sagen hér: http://www.berlingske.dk/kultur/dr-fjernede-bare-skuldre-outlandish

DR bøjede sig forøvrigt mere eller mindre for gruppens krav.

Isam B – gruppens absolutte frontfigur – er forresten ham, der sendte en gave til en fængslet terrorsigtet og støttede ham med ordene “Hold ud” og “typisk dansk racisme“.

To af Outlandish’ tre medlemmer er muslimer. Den tredie har latinamerikansk (katolsk) baggrund.

Det lykkedes ikke gruppen at vinde nogen penge til “Danish Muslim Aid” i denne omgang, selvom det antydes på organisationens hjemmeside, men mon ikke vore “velmenende” TV-stationer giver dem en chance i en anden sammenhæng?

Det somaliske samfund er chokeret

torsdag, 18. februar 2010

Det somaliske samfund i Danmark er chokeret efter, at fem somaliere – heraf én imam, i dag blev anholdt i forbindelse med trusler på livet mod Pia Kjærsgaard.

Ifølge den somaliske talsmand er man chokeret over, at politiet sparkede døre ind og foretog anholdelserne kl. 5 om morgenen.

Man er ikke chokeret over, at fem fra miljøet tilsyneladende har truet en MF’er på livet.

Sådan kan man også vælge at anskue tingene…

NB: De fire er allerede løsladt. Den femte er varetægtsfængslet – ikke for trusler, men for at være i besiddelse af falske penge.

Hu-hej hvor det går.

Update 19.02.10, kl. 18:10: A. S. Dualeh, der er talsmand for en række somaliske foreninger i Danmark, benyttede dagens pressemøde i moskéen på Ndr. Fasanvej (samme moské, hvor én af de sigtede somaliere fungerer som imam) til at rette beskyldninger mod DF for selv at have fabrikeret det anonyme brev, der henledte politiets opmærksomhed mod de fem, der sandsynligvis står bag truslerne. Det somaliske samfund i Danmark har tydeligvis stadig svært ved at se det problematiske i, at en dansk parlamentariker trues på livet. Det problematiske for det somaliske samfund er åbenbart, at vi ikke tillader dén slags trusler i Danmark, og at man risikerer anholdelse og sigtelse, når man begiver sig ud i sådan noget.

Professor på DPU: Den danske folkeskole bør isla^H^H^H^H… moderniseres

fredag, 5. februar 2010

Det er professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, der i en artikel i Berlingske Tidende oplyser os om, at den danske folkeskole ikke er gearet til “vores samfund [der bliver] stadig mere og mere multikulturelt“, som professoren så klogt udtaler.

Konkret kommer udtalelsen i forlængelse af historien om, at Holbergskolen i København har indkaldt til forældremøde, hvor fædre (mænd) er forment adgang. Dette i forsøget på at få de muslimske mødre til at møde op, da deres mænd angiveligt ikke vil have, de går til møder på deres børns skole, hvis der er andre mænd til stede.

Jeg kan ikke lige gennemskue hvilken form for “modernisering”, professoren efterlyser? Er folkeskolen umoderne, fordi man stadig – altså på andre skoler end Holbergskolen – indkalder såvel fædre som mødre til forældremøder? Er folkeskolen umoderne, fordi sharia stadig ikke er indført dér? Jeg fatter nada, men jeg er selvfølgelig heller ikke professor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Jeg har bare egne børn i folkeskolen, så hvad pokker blander jeg mig egentlig for?

Hvorom alting er: Selvfølgelig skal den enkelte folkeskole have udstrakt selvstyre. Ønsker man at indføre særlige “møderegler” af middelalderlig, mellemøstlig tilsnit for at imødekomme muslimske forældre, skal den enkelte skole have lov til det. Jeg vil så omvendt forbeholde mig retten til frit at vælge en anden skole til mine børn, så de kan komme i en skole, der ikke vægter muslimske normer og “regler” over alt dét, jeg sætter højest ved det danske samfund.

NB: Jeg ser mange folkeskolers omklædningsrum og badefaciliteter i forbindelse med sportsudøvelse. Min personlige erfaring er, at flere og flere af skolerne har ombygget de tidligere åbne, fælles bruserum, så der nu er indrettet separate, aflukkede enkeltmandsbåse. Måske det er dén form for “modernisering”, professoren efterlyser mere af?

Mørketal

fredag, 29. januar 2010

Uriasposten har historien om en “hatecrime” i Ørstedsparken i København i søndags, hvor (endnu) en homoseksuel fik tæv af en flok indvandrere af 1., 2. eller 3. generation:

http://www.uriasposten.net/?p=11574

Jeg kender en del betjente, og jeg ved positivt fra dem, at der sker den del overfald af ovennævnte type. Overfald, der aldrig dukker op i medierne. Overfald, der altid er kendetegnet ved, at én eller to personer med en seksuel observans, der tilfældigvis ikke accepteres af islam, får tæv af en større flok unge fyre “af anden etnisk herkomst”.

Mørketallene for den slags “hatecrimes” må være enorme. Hvorfor får vi dem ikke frem i lyset?

Jeg var ung sidst i 70′erne og 80′erne. Meget er sket siden dengang, og jeg er ikke helt sikker på, jeg bryder mig om dén “udvikling”, vi har oplevet i Danmark de sidste 20-30 år. Jeg er således meget bekymret for det samfund, mine børn skal opleve i de kommende år.

Hvor forsvandt det gamle, frisindede Danmark hen?