Borgmesterportrætter

19. juli 2010

Når borgmestre går af/væltes, skal de selvfølgelig have et portræt hængende oppe på kommunen. Dét siger sig selv. Så disse kernemennesker bestiller så et portræt i prisklasser, der varierer fra 150 kroner (Finn Aaberg, S, Albertslund, efter 41 år i stolen) til 210.000 (Kai Aage Ørnskov, C, Lyngby). Nick Hækkerup, S, Hillerød, nøjes med at smide 120.000 kroner efter et portræt, hvor Ritt Bjerregaard, også S, København, er oppe i 200.000 for et portræt malt/tegnet af den alternativt begavede Roald Als, der normalt slår sine folder som tegner hos Partiet Politiken.

Nick Hækkerup, S - eller rettere et billede af ham - "kun" 120.000 kroner værd

Roald Als er kernegutten, der på landsdækkende tv delagtiggjorde os alle i, hvor indskrænkede socialister rent faktisk er, med ordene: “Kapitalister har det først godt, når deres medmennesker har det skidt. Socialister har det godt, når deres medmennesker har det godt“. Ord, der skræmmende nok vækker genklang blandt alt for mange rødskrigere.

Nå, nu har både Ritt Bjerregaard og Roald Als det nok rigtigt godt. Og Partiet Politiken har vel dén tegner, der bedst matcher det intellektuelle niveau og den redaktionelle linie på den såkaldte “avis”.

Jannie Helle er død

5. juli 2010

Og der er jo sørgeligt. Særligt, fordi Jannie Helle – den angiveligt “kendte læge fra TV” – kun blev 50 år.

Jannie Helle blev ramt af en schlerose-lignende sygdom (vistnok et resultat af Borrelia), og det er noget rigtigt skidt. Men dér, hvor jeg ikke er helt med, er, at Jannie Helle tilsyneladende brugte sin sidste tid på at søge “alternativ” helbredelse. Jannie Helle var uddannet læge – en naturvidenskabelig baseret uddannelse, hvor evidens og metode er alfa og omega. Alligevel valgte hun at smide sin uddannelse og baggrund på møddingen i forsøget på at overleve. Det lykkedes så ikke.

Æret være hendes minde.

Vi mennesker må sgu’ være svære at dekode, skulle vi modtage besøg fra andre verdener.

Hykler rød blok?

25. maj 2010

Narh. Det er der vel ingen, der kan forestille sig. Og det har intet med hykleri at gøre, at man tordner mod forældre, der ikke ønsker at ødelægge deres børns skolegang ved at smide dem i en “sort” skod-folkeskole, og så selv fravælger samme, “sorte” skod-folkeskole. Skam få dén, der tænker ilde derom.

Mens vi overvejer den helt igennem vanvittige tanke, kan vi læse lidt om rød bloks tanker om dagpengeperioden hér.

Nu er det så, jeg undrer mig over, hvorfor “arbejdsmarkedets parter” angiveligt skal bestemme, hvordan mine skattekroner skal bruges (vi leger lidt med hér). Hvad med at privatisere forsikring mod arbejdsløshed (forudsætningen er selvfølgelig, at fradrag for bidrag til a-kasse fjernes kombineret med en klækkelig nedsættelse af skatten på arbejde), lade det være op til den enkelte af forsikre sig selv, og så lade “arbejdsmarkedets parter” bestemme lige nøjagtig, hvad de har lyst til at bestemme mht. dagpenge og -periode?

Hvorfor er det en naturlov, at statsmagten skal varetage forsikring mod arbejdsløshed i stedet for at lade det være op til den enkelte at sikre sig på passende måde? Hvis forsikring mod arbejdsløshed var en sag mellem individet og forsikringsselskab, behøvede statsmagten ikke blande sig i dagpengeperioden. Så var det alene en sag mellem forsikringsselskab og forsikringstager. Så’en lidt “jeg har forsikret mig, så jeg får dagpenge i fire år, og du har forsikret dig lidt billigere, så du kun kan modtage dagpenge i to år“.

Men det er måske alt for enkelt?

Sig nærmer tiden…

24. maj 2010

…hvor vi skal se drømmebold fra Sydafrika. Mens vi venter, kan vi nyde denne reklamefilm fra Nike:

Konkurrenceevne, Grækenland og alt muligt andet

23. maj 2010

Ser netop i nyeste udgave af Weekendavisen, at de danske lønomkostninger er steget 35% mere end i Tyskland i det sidste 10-år. De græske er samtidig steget 40% mere end de tyske. Danmark og Grækenland bliver altså dårligere og dårligere til at konkurrere med EU’s i særklasse vigtigste land.

Det er der jo egentlig ikke noget nyt i. Vi har set, hvordan danske arbejdspladser flytter til udlandet. Hvordan dansk tekstilindustri i dag er ikke-eksisterende på dansk jord. Hvordan danske grise fragtes til Tyskland for at blive slagtet. Hvordan danske skibe nu bygges i sydøstasien, og ikke på tidligere tiders stolte, danske skibsværfter. Osv. osv. osv. Det danske samfund er simpelthen under nedlukning.

Og hvad gør vi så, når vi rammes af en international krise? Vi øger skatterne, øger arbejdslængden med fuld lønkompensation og sætter MF’ernes løn ned med 5%! Vi ansætter flere i den offentlige sektor. Samtidig holder vi 1/4 af den arbejsduelige andel af befolkningen ude af arbejdsmarkedet, og sender 60-årige ud på golfbanen på vores alle sammens regning.

Hvornår ser vi politikere tale for reformer, der rent faktisk kan skabe nye jobs? Så vi igen kan producere og eksportere?

De danske lønninger må sættes ned. Vi skal sænke lønningerne meget, at vi igen bliver konkurrencedygtige. Vi skal sænke skatten på arbejde og overførselsindkomssatserne væsentligt, så der kan skabes tusindvis af jobs i servicebranchen, hvor nogle fra den fjerdedel i den arbejdsduelige alder, der står uden for arbejdsmarkedet, kan tjene egne penge.

Det skal kunne betale sig at gå på arbejde, og det skal kunne betale sig at skabe nye arbejdspladser.

Det er mit indtryk, at den danske debat har som grundlæggende præmis, at forholdene for lønmodtagere aldrig må blive forringet i forhold til den aktuelle situation. At lønninger kun kan stige. At arbejdstiden kun kan falde. At det er en slags naturlov, at vi kun kan forvente forbedringer og mere “velfærd”. Men præmissen er forfejlet og bygger på en meget kort periode i menneskehedens historie, hvor det i den vestlige verden tilsyneladende kun kunne gå fremad.

De tider er endegyldigt forbi. Vesten kan ikke længere konkurrere med østen. Vore råstoffer er snart opbrugte. Vi er under pres fra kæmpestore befolkninger i den 3. verden, der vil gøre alt for at rykke teltpælene op, slå sig ned i vor del af verden, og i øvrigt indføre egen kultur på bekostning af vor oprindelige. Vi går hårde tider i møde lige meget hvor meget vrøvl, vore politikere lukker ud. Kagen bliver mindre og mindre, og flere og flere vil skulle slås for tilværelsen. Slås, som vore forfædre blev nødt til for hundrede af år siden.

Vi får ikke mere velfærd i de kommende år. Vi får mindre. Lige meget hvem, der sidder på regeringsmagten. Lad os dog erkende det, selvom det gør ondt, og så i stedet bruge vor energi på at lære at klare os for mindre. Lad os bruge energien på at vænne os til, at statsmagten i mindre og mindre grad vil være i stand til at tage sig af os fra vugge til grav. Lad os genopfinde os selv som selvstændige individer, der kan tage vare på os selv og vor egen familie, og som er i stand og villige til at gi’ den en skalle, når de hårde tider rammer os for alvor. For det gør de. Og vi kan ikke være bekendt at lade som ingenting, køre ud over afgrunden på 1. klasse, og så bare efterlade regningen til vore børn og børnebørn.

Sverige i korstog mod muslimer

22. maj 2010

Eller hvad? Det officielle Sverige mener i hvert fald, at det er “hetz mod en folkegruppe”, når man offentliggør en tegning af den 53-årige “profet” Muhammed sammen med hans 9-årige barnebrud Aisha.

Ingen retttroende muslimer anfægter, at Muhammed penetrerede en pige på ni år, da han selv var 53 år. Det er jo beskrevet i hadith’erne, og dermed uden for diskussion. Så når det officielle Sverige mener, det er udtryk for “hetz mod en folkegruppe” at offentliggøre en tegning, der illustrerer netop dét, denne særlige “folkegruppe” sætter allerhøjest, må det vel tolkes derhen, at det officielle Sverige i virkeligheden hetzer muslimerne?

Vort eget Kristeligt Dagblad finder også historien for lidt for stærk kost. Således bortdømte man skribenten Hans Erling Jensen, der skrev om historien på eftertanke.dk, med følgende begrundelse:

“Vi har udelukket dig fra vores blogunivers på eftertanke.dk. Vi har ambitioner om at skabe et højkvalitets-blogunivers, og har synes vi ikke, du hører hjemme. Det er altså ikke en udelukkelse pga. en overtrædelse, men en udelukkelse ud fra en kvalitetsvurdering.”

Ikke et øje er tørt. Godt, at Kristeligt Dagblad således er med til at holde fanen højt i Dannevang. Allahu Akbar!

Liberal Alliances frihedssang

24. april 2010

Netop afsunget med stor entusiasme (akkompagneret af Villum Christensen på guitar) på Liberal Alliances landsmøde, der afholdes hele lørdagen i DGI-byen, København:

(Frit efter Bobby Barins “A Single Song of Freedom”)

1.
Kom og syng en enkelt sang om frihed
Oprør gryer, frihed skal bestå,
leve eget liv vægte positiv,
med Samuelsen alt vil atter gå.

2.
Nok er stadig nok – gi’ folket chance,
nul bekymringssamfund fødes her,
kamphund, burka, kniv – andres perspektiv,
det vil da aldrig rage os en fjer.

3.
Lars og Helle kives om det meste,
snart reformer snart økonomi,
ingen rammer plet – valget synes let,
så peg på os med tingets største pli.

4.
LA som de borgerliges støtte
meningsmåling stiger dag for dag,
tilgang rigtignok spås til vores flok,
en klar mission en velkendt mærkesag.

5.
Væk med topskat  og  med efterlønnen,
lægge mønt på mønt til sin pension,
væk med stor debat når vi taler skat,
kun 40 trækprocent som fast vision.

6.
Morads tynger flere virksomheder,
yt med krav og regler om rapport,
før det går i ged, selskabsskatten ned,
lad atter vækst bli’ mål som firmasport.

7.
Hvorfor vælgerangst som galoperer?
Hunderædde folk i politik?
Åbnes en avis der er godt bevis,
kun LA værner dansken for panik.

8.
Big Mother er ikke nogens frihed,
voksne tager ansvar for sig selv,
for hver enkelt må hver beslutning stå,
og mindst af loves bureaukratisk væld.

9.
Danmark var blandt rigeste af lande,
vi som nummer 13 står i dag,
nok er endnu nok, vej mod nummer sjok,
det kan vist gøres bedre med LA.

10.
Forskel det gør 8 mandater,
flere arbejdspladser må der til,
vi tør folket gi’ iværksætteri,
kun sådan fødes fremtid som vi vil.

11.
Udfordring vi giver til “De Røde”,
BNP de ødsle fyrer a’,
giv hver vælger nys, når de sætter kryds,
det rette sted for fremgang er LA.

12.
Så kom og syng en enkelt sang om frihed
oprør gryer, frihed skal bestå,
leve eget liv vægte positiv,
med Samuelsen alt vil atter gå.

En mand med nosser

21. april 2010

En sådan er f.eks. palæstinenseren Wissam Freijeh, der i januar blev idømt 10 års fængsel for drabsforsøg, efter han forsøgte at myrde mindst to totalt sagesløse personer i Rosengårdscentret i Odense. De skulle dø af én eneste grund: De var israelere – og sådan nogle kan Wissam Freijeh ikke lide.

At dømme efter den opbakning, vor palæstinensiske kernegut får – bl.a. via støttegruppen på Facebook – er Wissam Freijeh ikke den eneste, der ansér en død israeler for en god israeler: Over 200 mennesker har fundet det rimeligt at melde sig ind i støttegruppen, hvor Wissam Freijeh – udover at roses for sine angivelige testikler – også får følgene ord med på vejen: “En modig mand“, “en rigtig mand“, “en mand, man ser op til” osv.

Men som det socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense, Mohammed Mansour, så frejdigt mener, “at Facebook-gruppen blot viser sympati for Wissam Freijeh som person. Ikke for hans handlinger“. De er nu nogle værre skælme, de hersens socialdemokrater.

Skal vi gætte på, at Isam B fra Outlandish også sender denne trosfælle bag tremmer lidt moralsk opbakning?

Danmark er et dejligt land – særligt efter vi er blevet beriget med tusindvis af søde, rare palæstinensere, der alle bidrager til fællesskabet og som alle støtter op om de værdier, vi i dette land hylder som essentielle efter århundredes kamp.

Lidt strøtanker om kongehuset og BUPL

16. april 2010

Der er dømt kongerøgelse i disse dage, hvor dronningens 70-års fødselsdag fejres på alle mulige og umulige måder - og fred med det. Principielt er jeg modstander af monarkiet, men har egentlig intet problem med det danske kongehus og de penge, vi årligt fyrer af på samme.

Men derfor kan jeg jo godt undre mig lidt.

Jeg undrer mig f.eks. lidt over, at fejringen af dronningens fødselsdag hvert år tiltrækker børnehaver fra nær og fjern, ligesom det er fra børnehaverne, at dronningen modtager sine allerfleste gaver (ungernes tegninger). Jeg undrer mig ikke så meget over børnenes interesse for og glæde over det kongelige, men lidt over, at disse børn følges ind på Amalienborg Slotsplads, og tilskyndes til at lave deres royale tegninger, af et personale, der historisk og organisatorisk altid har tilhørt den yderste venstrefløj – altså BUPL-personalet.

Det minder mig lidt om de mennesker i min nære omgangskreds/familie, der er offentligt ansatte (bl.a. som lærere, pædagoger osv.), som ikke lader nogen lejlighed gå fra sig, når den borgelige regering skal kritiseres, som stemmer på Enhedslisten eller SF ved folketingsvalg, og som samtidig svælger i ugebladenes royale stof og ikke mindst står med ungerne i hånden inde på Amalienborg Slotsplads, når der er chance for at se regenten.

Måske opbakningen til monarkiet er større end antaget, når det kommer til stykket? Måske også Enhedslistens og SF’s (særligt kvindelige) kernevælgere ikke kan undvære kongerøgelsen, når det kommer til stykket?

Musik er anti-islamisk…

13. april 2010

…hvorfor man har forbudt musikafspillelse i radioen i Somalia. Samtidig har man forbudt kvinder at gå med bh, musik som ringetoner på mobiltelefoner og filmforevisninger.

Jeg går ud fra, der ikke gives dispensation til musikafspillelse i Somalia – heller ikke til Outlandish.

Jeg begynder at ane, hvorfor islam kaldes “fredens religion”. Noget tyder på, at alle former for livsudfoldelse, glæde og nydelse er forbudt i den perfekte sharia-stat. Freden og stilheden sænker sig…

Og nu kan vi så bare vente på, at muslimer hér, dér og allevegne fortæller os, at den slags barbari intet har med islam at gøre. Ligesom det angiveligt heller ikke har noget med islam at gøre, at man især i muslimske lande ynder at skære kønsdelene af pigebørn, at stort set al terror, der dagligt udøves over hele kloden, udøves med skriget “Allahu Akbar!” på læberne af terroristerne, at kvinderne behandles som halve mennesker i muslimske lande, at intet muslimsk land (bortset fra dagens Irak) har noget, der tilnærmelsesvis kan kaldes et demokrati, at muslimer og muslimske organisationer overalt kæmper med næb og klør for at begrænse de grundlæggende, borgelige frihedsrettigheder, vi tidligere satte så højt i vesten osv. osv. Nope, dét har intet med islam at gøre.

Næ, lad os i stedet se nærmere på de mange muslimske græsrødder og NGO’er, der demonstrerer i vore gader mod alle de overgreb, der dagligt begåes i Allahs og profetens navn. Det er selvfølgelig dém, der definerer, hvad islam er…